Unge-gruppen

Ungeklubben er et tilbud om socialt samvær, primært målrettet borgere under 30 år indenfor autismespektret.

Formålet med ungeklubben er:

  • Mulighed for socialt samvær med ligestillede
  • Pædagogisk guidning i samvær og aktivitet
  • Vi holder af traditioner; julefrokost, påske pyntning, bage, klippe, male osv.
  • Vi tager ud af huset; ture til Dollerup med grill og boldspil, cykelture, gåture osv.
  • Vi taler om hvad der findes af aktuelle aktiviteter i Viborg
  • Vi afholder hjemmebesøg, hvor den unge bestemmer om der er fælles spisning hos dem, filmaften, en hygge snak, spille aften osv.
  • Vi planlægger hvad vi skal spise fra gang til gang, hvem laver maden?, hvem handler ind? osv. Pris for at spise med er 25 kr.
  • Vi har vores egen lukkede facebook gruppe, her kommunikerer vi omkring aktiviteter
  • De unge inviterer via facebook til samvær uden for klubben eks. biografture, musik events, ture til Djurs sommerland. Alle disse aktiviteter er uden pædagogisk ledsagelse
  • Mulighed for at etablere nye venskaber

De unge vælger selv hvad de vil foretage sig i klubben, som eksempelvis spille brætspil, bordfodbold, airhockey, playstation osv.

Det er vigtigt for os at alle ved præcist hvad den pågældende onsdag aften byder på, således at alle kan overskue aftenen.

De unge siger om klubben:

  • Her kan vi have et sammenhold
  • Der er en hyggelig stemning
  • Der er rig mulighed for at snakke sammen
  • Vi kan grine og lave sjov
  • Et rart sted at komme!
Sidst opdateret: 12.06.2018